Skip to content

Måned: juli 2019

Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris

Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris

Jeg er kandidat til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Men Datahelten er i et skarpt felt med 23 andre fortræffelige romaner, og der uddeles kun to priser.
Det må give mig 1/12 chance. Det er fine odds, og hvis jeg er en af dem, der stikker af med prisen, kan jeg stikke 50.000 skattefrie stakater lige i lommen.
Det ville ikke gøre noget at have lidt på kistebunden til kommende bogprojekter eller til et par sko, som Lars Lykke ville sige.
Så håber jeg bare, prisuddelingen foregår som på billedet.

JAGTEN PÅ SKRIVETE, KAPITEL IV

Jagten på skrivete, kapitel IV

Jeg må smerteligt erfare, at hjemmelavet kamillete smager lige akkurat som det, jeg køber i Brugsen til 4.95 kr. for 20 breve.
Tilbage til tegnebrættet!
Heldigvis har jeg fine forslag til andet hjemmelavet te fra Line Sofie, Espersen, Lene Rasmussen, Lene Frøslev Larsen og Mette Walther
Gud ske tak og lov for det!

Vi skal passe på, at nærværet ikke forsvinder ind i skærmene

Vi skal passe på, at nærværet ikke forsvinder ind i skærmene

Denne artikel i Politiken tager fat på et udbredt problem i moderne parforhold; at nærværet forsvinder ind i vores skærme. Det oplever parterapeut Lise Kramer Schmidt alt for ofte:

»Ni ud af ti af de par, der kommer hos mig, nævner mobiltelefonen som en dræber. Det er så stærk en forstyrrelse, at selv hvis man aftaler, at vi skal lægge den fra os, så holder det sjældent længe«, siger hun.

Det er virkelig en stor udfordring, at vi i enhver relation kun er et tryk på mobilen fra det virtuelle fællesskab, der er så fristende spændende og ukompliceret, at vi for ofte vælger det frem for nærværet med dem, vi holder af.

Læs artiklen her.

Og prisen for bedste fiktive person går til…

Og prisen for bedste fiktive person går til…

I romaner støder jeg engang imellem på personer, der er så spændende, originale og farverige, at de kan mærkes helt ind under huden. Personer jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet. Når man nu uddeler priser til de bedste skuespillere i filmens verden, så syntes jeg også, man burde hylde de bedste fiktive personer for deres store bidrag til de fortællinger, vi elsker. Hvis jeg sad i juryen, ville jeg nominere følgende fiktive personer for en fantastisk mindeværdig præstation:

  • Topsy fra “De uanstændige” af Leif Panduro
  • Robotten fra “Genesis” af Bernard Beckett
  • Landmanden fra “Den danske borgerkrig 2018-24” af Kaspar Colling Nielsen
  • Dobby fra “Harry Potter 2” af Joanne K. Rowling
  • Den lamme Noirtier fra “Greven af Monte Cristo” af Alexandre Dumas
  • Baron Vladimir Harkonnen fra “Dune” af Frank Herbert

    Og prisen for bedste fiktive person går til…puha, jeg ville ikke ane det. De er herlige allesammen!

Fantastisk lektørudtalelse!

Fantastisk lektørudtalelse!

Så fik Datahelten sin lektørudtalelse, der er bibliotekernes vurdering, som vejleder bogindkøberne på de enkelte biblioteker.
Og den var helt fantastisk! 😀
Ifølge reglerne må man kun offentliggøre 10% af udtalelsen, så her få I den smule, jeg må afsløre:
“Det er en velskrevet, overraskende, tankevækkende og foruroligende romandebut. …et vigtigt budskab om at se de meget reelle farer ved den digitaliserede overvågning, afhængigheden af sociale medier, og manipulation fra globale it-giganter.”
Jeg er pavestolt over den vurdering ☺️
Den flotte udtalelse betyder, at Datahelten snart indfinder sig på et bibliotek nær dig.

Endnu en fantastisk anmeldelse!

Endnu en fantastisk anmeldelse!

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Jubii! Endnu en fantastisk anmeldelse!
5 af 6 mulige stjerner (eller poter?) fra Cats, books and coffee!
Det er så fint, det de skriver om sociale medier i deres bedømmelse af Datahelten, så jeg bad om lov til at gengive det her:

“Datahelten er skræmmende og meget tankevækkende læsning, der sætter fokus på et emne der berører alle. Mere og mere af vores tid tilbringes bag en skærm, om det så er for at se en film eller købe varer. Og i disse processer efterlader vi alle spor – spor, der kan bruges til at tilpasse vores brugeroplevelse præcis til os – eller misbruges til at fastholde os i et teknologisk misbrug.

Vi lever i en tid, hvor flere og flere rammes af stress og depressioner. Hvor flere og flere bøger udgives om mindfulness, teknologiske detox-kure og det at hoppe af hamsterhjulet. En tid, hvor de færreste af os kan tage til koncert eller på ferie uden at dele oplevelsen på diverse platforme. Mange af os er selv opmærksomme på, at vi tilbringer for meget tid på nettet – men hvor mange af os tænker på de spor vi efterlader os?

I vores søgen efter underholdning, fællesskab og likes, så glemmer vi at holde fokus på hvor langt firmaer er villige til at gå for at holde på vores opmærksomhed. Først kaldte vi dem spioner, så kaldte vi det overvågning, men i dag kalder vi det bare sociale medier – og i dag afgiver vi mest private informationer uden omtanke.

I et letlæseligt sprog og med en fascinerende karakter, har Benjamin skabt en bog, der ikke er en kritisk stillingtagen til de sociale medier og vores tidsforbrug, men mere en italesættelse af de frustrationer om anvendelse af data, der mere og mere vinder indpas i befolkningen – og måske en kraftig øjenåbner for de mennesker, der endnu ikke har tænkt over it-giganternes manglende etik.”
http://catsbooksandcoffee.com/datahelten-af-benjamin-lambe…/

Jagten på skrivethe, kapitel III

Jagten på skrivethe, kapitel III

Bogreolen dufter af kamille i disse dage efter jeg drog ud på den seneste ekspedition i jagten på den skrivethe, der skal være den drivende kraft bag min næste roman.
Siden har jeg erfaret, at det kun er selve blomsten, der kan bruges til the, så med den mængde jeg har, bliver det vist en meget kort roman. Men det skulle også være så trendy med de der SMS-historier.

Et flyvende monstrum

Et flyvende monstrum

Se, hvis nu bare vores kære ven Peter havde haft sådan en kalorius her, så havde hans projekt været noget nemmere.
Men ak, den kære Peter ejer ikke den fornødne tekniske snilde til at betjene dette flyvende monstrum, der er som taget ud af en moderne udgave af 1984.
Ærgerligt for Peter, for den er utrolig sjov at lege med 😀

Jagten på skrivethe, kapitel II

Jagten på skrivethe, kapitel II

Jeg har kastet mig ud i et eventyr for at finde den perfekte skrivethe, der skal være mit brændstof til den næste roman og ende mine dage som Pickwick-entusiast.
Jeg har allerede kommet langt på min rejse og nyder nu friske mynteblade. Men selvom det smager skønt, kan jeg mærke, at rejsen først lige er begyndt, og at der venter mange nye the-oplevelser derude bag horisonten.
Tak til min stifinder, Susanne Hoffgaard.

And still we connect people

And still we connect people

I min forberedelse til foredrag faldt jeg igen over denne mail, som blev sendt rundt internt i Facebook i 2016:
Det siger noget om, hvorfor Facebook har mere end 2 milliarder brugere. Dataetik var ikke øverst på deres agenda.

“We talk about the good and the bad of our work often. I want to talk about the ugly.
We connect people.
That can be good if they make it positive. Maybe someone finds love. Maybe it even saves the life of someone on the brink of suicide.
So we connect more people
That can be bad if they make it negative. Maybe it costs a life by exposing someone to bullies. Maybe someone dies in a terrorist attack coordinated on our tools.
And still we connect people.
The ugly truth is that we believe in connecting people so deeply that anything that allows us to connect more people more often is *de facto* good.”

– Facebook Vice President Andrew Bosworth