Skip to content

Møde på forlaget

Møde på forlaget

Det er en spøjs fornemmelse at være til møde på forlaget. Man arbejder på et manuskript mutters alene. Hver dag knokler du dig dybere og dybere ind i et univers, som alene er dit. Du kender hver en kringelkrog, hver særhed hos din verdens indbyggere, som du har set spire og gro i hundredvis af timer. Den fiktive virkelighed er blevet en gigantisk tilbygning på dit baghoved.
Du er det første menneske, der betræder det nye tankepalads.

Så pludselig en dag sidder du overfor et menneske, din redaktør, som fortæller om sin opdagelsesrejse ind i din verdens dyb. Hun kender hver en krog ned til dets fibre og har studeret de mennesker, din hjerne har fostret, nærmere end du nogensinde har kunnet, som en forsker der studerer bakterierne i en vanddråbe gennem et mikroskop.

Hun langer dig en fugepistol og udpeger alle din verdens brister og svagheder, der truer med at få hele konstruktionen til at brase sammen om ørene på dig.
”Kom i gang,” siger hun, ”det er smukt, men vi skal bare lige sikre os, at det også holder.”
Så er hun væk, og du er efterladt alene med en sølle fugepistol i dit enorme tankepalads, der slår lange, grimme revner.
Det giver genlyd, da du sukker og presser pistolen i den nærmeste flænge.

Published inUncategorized