Skip to content

Litterært CV

Jeg er vokset op på øen Saltholm i petroleumslampens skær, hvor vi var den ene af blot to fastboende familier. Når vinden hylede over det golde landskab, isen afskar os fra fastlandet i månedsvis, og der skulle spares på dieselgeneratorens brændstof, fordybede vi os i bøgernes magi. Den tid skabte min kærlighed til den tankevækkende fortælling, der sidenhen har ført mig til at skrive romaner.

Mit mål er at skabe tankevækkende værker, der forandrer læseren og læserens syn på verden. Det er det, de bedste bøger kan. Når jeg beder læseren tilbringe timevis i min litterære verden, skal min ambition være forvandling – intet mindre. Det skylder jeg læseren. Bøger bør være troldspejle, der lader os se tilværelsen i nye perspektiver.
Som Bernard Werbers “Myrerne,” der åbnede mine øjne for myretuens magi eller Bernard Becketts “Genesis,” der for altid ødelagde tillidsforholdet mellem mig og min computer.

Hvad enten det er i det store eller det små, må forfatteren bestræbe sig på at forandre læseren, og det er i al beskedenhed mit mål: At skabe tankevækkende litteratur, så den der lukker bogen ikke er helt den sammen, som den der åbnede den.

Publikationsliste

DATAHELTEN – 2019 – Byens forlag
Overraskende, tankevækkende og foruroligende roman om den meget reelle fare ved den digitaliserede overvågning, afhængigheden af sociale medier og manipulation fra globale it-giganter.
LÆS MERE

DÆMRING – 2020 – Byens forlag
En dyster fortælling om radikalisering, kulturkamp og drømmen om den ideelle verdensborger. Ikke for den sarte læser.
LÆS MERE

HVOR DU ER – 2020 – Byens forlag
(novellesamling i samarbejde med 8 andre forfattere)
Da Danmark lukkede ned, satte ni isolerede forfattere sig for at skrive en novellesamling, der indfangede essensen af coronakrisen. Ni fortællinger skrevet i foråret 2020, hvor ingen endnu vidste, hvor det ville ende.
LÆS MERE