Når folk i bogforums klager over ikke at kunne slæbe sig igennem en bog, der virkelig ikke siger dem noget, får de ofte svaret: Hold ud! Den er fantastisk!
Det tror jeg er et symptom på en af grundene til, at for få mennesker læser. Vi har en fælles forståelse af, at bøger er opgaver, der skal løses, og at man ikke må opgive en bog, man er begyndt på. Gør man det, er man uden rygrad, ikke klog nok til at forstå det vidunderlige i bogen eller barnligt utålmodig. Det er én af de mange måder, vi pådutter hinanden bogskam, og det er dræbende for læselysten.
Jeg siger: Læs det du har lyst til og drop bogen, når den ikke interesserer dig mere!
Der er ufatteligt mange skønne bøger derude, så du skal ikke spilde et sekund på en bog, der ikke giver dig noget følelsesmæssigt eller intellektuelt.
Det er her, litteraterne skubber halvbrillen ned på næsen og sukker: “Hvis du ikke kan tage dig sammen og holde ud, får du aldrig læst de store klassikere.”
Det har de helt ret i, og hvad så? Jeg har læst mange af de store klassikere, og engang imellem har jeg kedet mig bravt undervejs. Men jeg læser dem kun, hvis jeg synes, det giver mig noget at få indsigt i den bestemte bog, aldrig fordi andre synes, man “bør” læse den.
I undervisningssystemet er der bøger, man skal læse. Det gør man så, og det dræber læseglæden resten af livet for alt for mange mennesker. Jeg siger ikke, at skoler ikke skal kunne sætte elever til at læse en bestemt bog. Selvfølgelig skal de kunne det og derved udvide elevernes horisont. Jeg er tidligere dansklærer og har hjulpet en del elever igennem bøger, de aldrig ville have læst selv.
Jeg siger, at der er forskel på lyst- og pligtlæsning, og at det ikke skal sammenblandes. Det er fra skoletankegangen, vi får ideen om, at man bør læse visse bøger, og at man skal læse dem færdige.
Hvad hvis vi i stedet indførte denne provokerende regel: Du skal opgive lige så mange bøger, som du gennemfører? Befriende, ikke? Eller provokerende, hvis du hører til skolemestersegmentet.
Mange læsere har en tommelfingerregel om, hvornår de dropper en bog, og de fleste er overraskende vedholdende. Nogle er loyale mod en bog, de egentlig ikke bryder sig om, fordi de føler sig forkerte, hvis de kan være den type, der læser bøger færdige. Eller fordi de føler sig forpligtede overfor den, der anbefale dem bogen, eller overfor forfatteren. Men ingen har glæde af at du knokler dig igennem 500 siders kedsommelig læseørken (jo, skolemesteren, men blæs på hende).
I lang tid brugte jeg en regel om at droppe en bog, hvis den ikke havde fanget mig i løbet af de første 100 sider. Jeg har hørt andre bruge en regel om 50 sider. Interessant nok viser denne undersøgelse, at kvindelige læsere ofte holder ud længere end 100 sider, mens mænd dropper bøgerne allerede efter 50 sider.
En læser fortalte mig, at hendes råd var, at man må opgive en bog efter et antal sider svarende til 100 minus ens alder. Logikken skulle være noget med, at unge endnu ikke ved, hvad der er godt for dem, og derfor må de holde ud, og at gamle har så lidt tid tilbage, at de skal se at få fundet de bøger, der er rigtige for dem, og ikke spilde tid på de andre. Det er bestemt et kreativt råd, men jeg vil nu anbefale, at man tillader sig selv at give op, når læselysten svigter. Det skal ikke forstås som at man så kan kaste sig over mobilen eller Netflix. Så meget skolemester er jeg alligevel; Dropper du en bog, så gå i gang med den næste! Det var den enkelte bog, der var forkert for dig, ikke læsning generelt!
Så min udfordring til dig, kære læser, er at droppe en bog, du er træt af, og straks kaste dig over den roman, du så tålmodigt har ladet ligge i papkonvolutten fra Saxo.
Her får du Barnes and Nobles tips til, hvornår det er tid til at droppe din bog og komme videre ud på nye læseeventyr:
1) When you’d rather browse the internet aimlessly than read the book, it’s time to quit.
2) When you’d rather play with your phone than read the book on your commute, it’s time to quit.
3) When people ask you what you’re reading and you don’t want to talk about it, it’s time to quit.
4) When no plot twist imaginable (i.e., a character dying, or two characters falling in love, or an unpredictable act of nature, or a big reveal of a character’s identity, or whatever deus ex machina you can dream up) can redeem the book for you, it’s time to quit.
5) When you keep forgetting who the characters are, but you don’t care enough to go back and figure them out, it’s time to quit.
6) When you’d rather go to sleep immediately than read before bed, it’s time to quit.
7) When you keep counting how many pages are left, it’s time to quit.
8) When you’re in a waiting room or an airport and you’d rather read magazines about cars, babies, quilting, D-list celebrities, birdhouse-building, literally anything else rather than read your book, it’s time to quit.
Kilde: https://www.barnesandnoble.com/blog/when-should-i-quit-a-book-i-dont-like/
Hvornår opgiver du en bog, og er du parat til at opgive lige så mange, som du gennemfører?
Jeg har ikke problemer med at droppe en bog. Det kommer helt af sig selv, og jeg gør ikke modstand. Jeg har mere problemer med at dosere læsning. Jeg forsømmer alt andet, bl.a sovning, når jeg er igang med en bog, jeg er grebet af. Jeg føler, det er lige så ødelæggende som spilafhængighed. Hele tiden at føle uro efter næste side. Jeg læser nok helt forkert.