Jeg er vokset op på øen Saltholm i petroleumslampens skær, hvor vi var den ene af blot to fastboende familier. Når vinden hylede over det golde landskab, isen afskar os fra fastlandet i månedsvis, og der skulle spares på dieselgeneratorens brændstof, fordybede vi os i bøgernes magi. Den tid skabte min kærlighed til den tankevækkende fortælling, der sidenhen har ført mig til at skrive romaner.
Enhver forfatter må før eller siden spørge sig selv: Hvorfor skal læseren tilbringe sin dyrebare tid i selskab med min bog? Dette spørgsmål rører ved selve kernen i læsning af skønlitteratur. Hvorfor læser vi bøger, og hvad er det, denne transportable magi kan?
Mit mål er at skabe tankevækkende værker, der forandrer læseren og læserens syn på verden. Det er det, de bedste bøger kan. Når jeg beder læseren tilbringe timevis i min litterære verden, skal min ambition være forvandling – intet mindre. Det skylder jeg læseren. Bøger bør være troldspejle, der lader os se tilværelsen i nye perspektiver.
Som Bernard Werbers “Myrerne,” der åbnede mine øjne for myretuens magi eller Bernard Becketts “Genesis,” der for altid ødelagde tillidsforholdet mellem mig og min computer.
Hvad enten det er i det store eller det små, må forfatteren bestræbe sig på at forandre læseren, og det er i al beskedenhed mit mål: At skabe tankevækkende litteratur, så den der lukker bogen ikke er helt den sammen, som den der åbnede den.
