Skip to content

Fantasy nærer omsorg for barndommens længsel – Gæsteindlæg af fantasy-forfatter Tobias Stenbæk Bro

Fantasy nærer omsorg for barndommens længsel

Gæsteindlæg af fantasy-forfatter Tobias Stenbæk Bro

For det moderne menneske er der ikke meget tilbage at forundres over. Med det 20. århundredes teknologiske landvindinger er vi dykket ned i de dybeste oceaner, vi har besteget de højeste tinder, og vi har sendt raketter ud i rummet. Vi har sat fod på Månen og sendt kameraer til Mars. Med vores ufatteligt stærke teleskoper har vi kigget ind i fortiden og set selve universets skabelse. Vi har oplevet det hele, og der er ikke længere grund til at frygte tordengudens komme eller stirre på Månens bleghvide skær, mens vi spørger os selv, om manden deroppe er lavet af ost?
For vi ved det allerede. Månemanden eksisterer ikke. Der findes kun støv og et goldt øde deroppe, og ingen stirrer ned på os, mens de forundres over os og vores liv.

I dag bliver spørgsmål besvaret, næsten før de bliver stillet. De er blot en google-søgning væk. Er du gammel nok til at huske dengang, hvor vi kunne bruge en hel aften i sommerhuset på at diskutere, hvad hende der skuespilleren hed i den dér film, du ved nok?
Svaret lå altid lige på tungen, men det krævede lidt tankevirksomhed. Kan du genkalde dig følelsen, når det endelig lykkedes? Det var en sejr, fordi du havde vundet over dig selv og dit sind. Du havde tilladt dig at sende dine tanker på langfart, og belønningen lå lige for.

Jeg beklager min bagudstræbende indledning. For meget er selvfølgelig vundet for det moderne menneske, og jeg er ikke en af dem, der tror, at livet var bedre i fortiden. Jeg siger bare, at noget også er gået tabt. Heriblandt en længsel og en higen efter at kunne stille spørgsmål, der ikke nødvendigvis har et hurtigt svar.

Den længsel husker jeg fra min barndom. Før teenageårene drømte jeg tit om at stikke af hjemmefra og rejse til de dybe, svenske skove, hvor jeg ville leve som en anden Ronja Røverdatter. Jeg voksede op i en kernefamilie i Nordsjælland, så det var ikke fordi, jeg manglede kærlighed eller essentielle materielle goder, men jeg higede efter uvisheden og spændingen. Alt det, som børnene i De fem på eventyr altid oplevede, så snart de satte sig på cyklen med retning mod stranden. Det var et uudtalt spørgsmål: Hvordan ville det være at leve i en skov med dolk, bue og pil og sove i en klippehule? En uvished, som i øvrigt lever i bedste velgående den dag i dag, hvor DR hvert år sender folk afsted til Altevatnet, Norge, for at udforske deres egen vildmand i barske omgivelser.

Med teknologien og bekvemmelighedernes komme er vores liv blevet ufatteligt meget bedre, men meget få kommer derud, hvor de ikke ved, om de klarer den. Det spørgsmål higer mange efter at få besvaret, og det er der, at fantasylitteraturen kommer ind. I fantasy får vi mulighed for at opleve fremmede verdener og mere eller mindre primitive kulturer, og vi kan lade os betage af magiske stemninger og dystre fremtidsperspektiver.

Fantasy kan være mangt og meget og appellere til både børn og voksne. Fra det ene øjeblik til det andet kan du lade dit indre barn rejse fra vores egen verden til en fantastisk parallel virkelighed, som vi oplevede det i C.S. Lewis Narnia og i Michael Endes Den uendelige historie, eller du kan ”gå på eventyr” i vores egen verden, men tilsat visse magiske elementer, som vi ser det i Bjarne Reuters Løgnhalsen fra Umbrien.

Ondskaben kommer også i mange størrelser og former. I fantasy kan du opleve den lilles kamp med den ultimative og overnaturlige ondskab, som den er fremstillet i Tolkiens Ringenes Herre, i J.K Rowlings Harry Potter samt i mange gamle eventyr. Det kan dog også være mødet med brutal storpolitik, med rænkespil og med den menneskelige ondskab, som den bliver portrætteret i særligt voksenfantasyværker som George R. R. Martins vidtberømte En sang om is og ild (Game of Thrones), og Joe Abercrombies fremragende serie Den første lov.
Fantasy kan også være filosoferende, som vi ser det i Kristian Leths Mythos samt i Benjamin Lamberths Dæmring, der med sin udforskning af sprogets og troens magt i hvert fald fik denne skribent til at drage paralleller til Paul Austers New York Trilogi.    

Efter min mening minder fantasy meget om historisk fiktion, som jeg også elsker. Som barn åd jeg historierne om Robin Hood og Ivanhoe, og senere blev jeg forelsket i værker som Umberto Eco’s Rosens navn og Maurice Druons De usalige konger, og det var derfor ikke så underligt, at jeg på universitetet gik i dybden med begreber som kætterbevægelser og ridderidealer. Men i modsætning til den historiske fiktion er fantasyfortællingen sluppet fri for både afsenderen og for modtageren. Fortælleren kan så at sige male på et fuldstændigt blankt lærred, og beskueren behøver ikke lade sig påvirke af, om noget nu er historisk korrekt eller ej. Om den konge nu eksisterede, eller om han gjorde, som han gjorde, og af de årsager eller af helt andre?
I fantasy er det alene spørgsmålet, om historien fænger eller ikke fænger læseren, der afgør dens kvalitet, og det kan altså noget. For det meste. For der findes også masser af fantasy, som ikke kan det store eller som blot er blege gengivelser af andres storhed.

Mens fantasy i udlandet er en anerkendt genre, som får masser af spalteplads i store medier og som får streamingtjenesterne til at investere milliarder i store satsninger, lever den i Danmark stort set uden bevågenhed. I Danmark bliver der set ned på fantasy af både medier og af den etablerede kunstelite – et kuriosum al den stund, at vi hylder H.C Andersen som en af vores største kunstnere nogensinde – og kun et absolut fåtal af danske fantasyforfattere opnår at blive anmeldt i aviserne eller kommer i betragtning til de kunstlegater, som er så vigtige, når man som ny forfatter forsøger at etablere noget, der bare minder om en indtægt.
Men fantasy er altså ikke eventyr, lyder parolen, og en trold i et Brødrene Grimm eventyr er åbenbart mere anerkendelsesværdig end dens kiksede fætter i fantasy-universet… Jeg undrer mig, men ved også, at der med tiden kan ske forandringer. Se bare på krimigenren, som der også blev set ned på herhjemme i årevis, men som i dag er med til at brande Danmark internationalt.

Indtil videre må fantasy dog leve i skyggerne i Danmark. Forlagene har ikke råd til markedsføring, og derfor er omtale på sociale medier samt mund-til-mund-metoden de absolut stærkeste (og eneste) kort til at sikre, at du derude får nys om danske kvalitetsudgivelser. Er du en af de modige, som tør begive dig ud i denne underlødige litteratur, får du her tre anbefalinger til, hvor du kan starte:

Tre anbefalinger

En tidløs fortælling: Synne Kristine Eriksen: De tre tyste

Serien De tre tyste er en sjælfuld og skøn beretning, der kan læses af både børn, unge og voksne. Den har en form for tidløshed over sig, og den er et fremragende eksempel på den sørgmodige længsel, som efter min mening er så genredefinerende. Her får du et ægte eventyr, lige meget hvad den etablerede kunstsnobbede elite så ellers må mene om den kategorisering.

Til børn: Silja Okking: Jeg er Saga

Silja Okking er vært på DR Ramasjang, men er nu også sprunget ud som fantasyforfatter med bogen Jeg er Saga. Og hun gør det forfriskende godt med en historie, hvor hun forbinder børns live-rollespil med en rejse ind i en eventyrverden, hvor der lurer en stor ondskab. Lyder det sidste bekendt? Ja, der er tydelige referencer til særligt Tolkiens univers Middle Earth, men netop derfor og på grund af sprogets lethed er denne bog en fantastisk introduktion til genren for de børn, der endnu ikke er klar til den engelske Oxford-professors (for nogle) lettere bedagede værk Ringenes Herre.

Til voksne: Jakob Kokkedal: Den trofaste broder

Balt var engang en fanatisk tempelridder og en velsignet kriger. Eller er han i virkeligheden forbandet? For hvorfor er han ellers endt som en alkoholiseret og martret pukkelryg? Hvad end svaret er, er Balt en af de mest interessante personligheder, du kan stifte bekendtskab med i dansk fantasy, og herfra skal lyde en kæmpe kredit til forfatteren for i bogserien Den trofaste broder at tage kampen op med traumer, som man ellers kun finder dem i Lars Von Triers film eller i Erling Jepsens romaner.

Tobias Stenbæk Bro er 43 år, uddannet journalist og middelalderhistoriker og arbejder i dag som kommunikatør og forfatter. Han debuterede i 2018 med bogen Væddermændenes nat, som er det første bind i serien Et varsel om Storm. Bogserien henvender sig først og fremmest til voksne fantasylæsere, og der er udkommet to bind yderligere, Blodets sti samt Kymoras masker. Tobias Stenbæk Bro skriver pt. på fjerde bog.

Instagram: @forfattertobiasstenbaek
Facebook: Forfatter Tobias Stenbæk Bro
Hjemmeside: www.tobiasstenbaekbro.dk  
Anmeldelser af bøger i Et varsel om Storm serien:
Væddermændenes nat, Blodets sti, Kymoras masker

Få “Bogslugerens guide til det gode læseliv” på email ganske gratis.

Den lille guide til mere læseglæde indeholder:
*Få læst mere i hverdagen
*Hjælp dit barn til at læse mere
*Få styr på bogsamlingen
Samtidig får du fremover det bedste fra Bogslugerens blog, og du kan altid melde dig fra igen.


Published inLæseglæde

Comments are closed.