Skip to content

Postapokalyptiske romaner

Postapokalyptiske romaner

Jeg nyder virkelig undergangsfortællinger. Der er noget smukt i forfald, hvad end det er den personlige deroute, som i Tabernes Atlantis, eller hele samfundets undergang. Derfor elsker jeg at svælge i postapokalyptiske romaner, hvor det økonomiske system og samfundsordenen er blevet ødelagt af en sygdom, en komet, en solstorm eller af tredje verdenskrig. 
Til tider har jeg undret mig over, at jeg har den lyst til at nyde civilisationens totale sammenbrud, for hvad er det egentligt, jeg kan lide ved den slags historier. Jeg er kommet frem til, at i hvert fald en del af forklaringen er mere håbefuld, end man først skulle tro. 

Vi er så heldige at leve i et meget organiseret og trygt samfund, hvor vi har adgang til alverdens information og ikke skal frygt for vores liv eller at mangle basale fornødenheder. Det betyder dog også, at vi ikke kan opleve eventyr på samme måde, som man kunne tidligere. Til andre tider i historien kunne det være en farefuld og forunderlig oplevelse af rejse tværs gennem landet, eller at besøge hovedstaden, for ikke at tale om at besøge fremmede lande. Meget var eksotisk og farefuldt, fordi vi ikke havde adgang til de informationer om fremmede steder og mennesker, vi har i dag. Der er intet tilbage at opdage, og via internettet kan vi besøge alverdens steder på et øjeblik. 
Men hvis samfundet bryder sammen, bliver verdens igen farefuld og uforudsigelig. 

I fortællinger om verdens undergang har vi mennesker mistet adgang til moderne goder som strøm, rindende vand og telekommunikation. Nationerne er kollapset, og mennesker organiserer sig i smågrupper på 20-60 personer, som interessant nok er den gruppestørrelse, man ser hos mange naturfolk. Katastrofen, hvad end den består i, har smadret industriproduktionen og landbruget, og mennesket er sat tilbage til jæger-samler stadiet. 
Kernen i den slags fortællinger er kampen for overlevelse, og den er virkelig grum, men som regel er der også lyspunkter, som viser menneskets ufattelige kreativitet og livsvilje trods uendelige strabadser. 
Den trygge, regelrette verden er udskiftet med et farligt og ukendt landskab, der skal genopdages, og hvor kannibaler og bander lurer bag hver ruin. 
Det er en sandkasse for samfundsmodeller, hvor hver gruppe overlevende må beslutte, hvordan de vil organisere sig, og hvilke værdier de vil bygge en ny fremtid på.

Målet for hovedpersonernes stræben er ofte at finde et sted, der ikke er ødelagt af katastrofen. En edens have hvor man kan begynde en ny tilværelser og et nyt kapitel af menneskets historie. 
Så selvom undergangsfortællinger er virkeligt dystre, er de også historier om menneskets kamp mod mørket, om opdagelsesrejser, om drømmen om et bedre samfund og jagten på paradisets have.

Her er tre stærke fortællinger fra en verden efter katastrofen:

Højhuset

Højhuset er fortællingen om et lejlighedskompleks, hvor civilisationens fernis skrælles af, og beboerne synker ned i stammekrig imellem bygningens etager. Vi får aldrig at vide, hvad der er årsagen til systemets undergang, historien fokuserer på den fascinerende fortælling om mennesker i frit fald.

Vagabondernes Planet

Vagabondernes Planet er en af fantastiske Niels E. Nielsens allerbedste romaner. Verden er forpint, og civilisationen er brudt sammen under vægten af overbefolkning og klimaforandringer. Tilbage er en hærdet skare af bandemedlemmer, der lever på det gamle samfunds motorveje i bedste Mad Max stil.

Metro 2033

Verden er lagt øde af atomkrig, og nogle få tusinde stakler klamrer sig til livet i Moskvas metrosystem, hvor drømme og håb knuses af den nådesløse kamp for overlevelse. 

Få “Bogslugerens guide til det gode læseliv” på email ganske gratis.

Den lille guide til mere læseglæde indeholder:
*Få læst mere i hverdagen
*Hjælp dit barn til at læse mere
*Få styr på bogsamlingen
Samtidig får du fremover det bedste fra Bogslugerens blog, og du kan altid melde dig fra igen.


Published inLæseglæde

Comments are closed.