Mænd læser ikke. Sådan lyder fordommen i hvert fald, og noget kunne tyde på, at der er noget om snakken. Mange undersøgelser, bl.a. denne, viser at kvinder generelt læser mere end mænd, og når det handler om skønlitteratur, er forskellen markant. Men hvorfor er det sådan?
Er det fordi, langt de fleste bogbloggere og booktubere er kvinder? Der er i hvert fald rigeligt af overgearede unge bogkvinder på youtube og meget, meget langt mellem en booktuber, voksne mænd kan spejle sig i.
Eller er det fordi, bogbranchen simpelthen har opgivet at få mænd til at læse skønlitteratur, og det er blevet en ond cirkel, hvor der ikke markedsføres til mænd, fordi de ikke læser, og mænd ikke læser, fordi der ikke markedsføres til dem? Se denne reklame for e-bogslæseren Kindle og vurder selv, hvem målgruppen er:
Måske skal svaret findes i vores hjerne. Man kommer ikke udenom, at der er biologiske forskelle i mænd og kvinders hjerne, og selvom vi endnu ikke ved så meget om, hvilken indflydelse disse forskelle har på vores adfærd, eller om forskellene er et resultat af vores opdragelse eller omvendt, så ved vi, at de findes, og de påvirker den måde, vi sanser vores omverden. Dem der støtter denne forklaring på kvinders større læselyst, fremhæver at kvinder er mere empatiske – en evne man skal bruge, hvis man skal nyde skønlitteratur. Det fremhæves også, at mænd er mere visuelt orienteret end kvinder, og derfor foretrækker TV og computerspil frem for bogen. Endeligt siger de, at kvinder kan koncentrere sig længere end mænd, og derfor har de lettere ved at læse bøger. Det er faktisk dokumenteret i undersøgelser.
Billedet af den læsende kvinde og den TV-kiggende mand er dog ikke helt ensidigt. Der er undtagelser, selvom man skal lede grundigt for at finde dem. Eksempelvis siger den amerikanske udgiver af Harry Potter bøgerne, Scholastic, at de er læst af flere drenge end piger. Skyldes det, at den tryllestavssvingende helt er en dreng, eller kan vi nære et spirende håb for læselysten hos de kommende generationer af mænd?
Uanset J.K. Rowlings succes med at få drenge til at læse må vi konstatere, at det stadig langt overvejende er kvinder, der læser skønlitteratur. Betvivler du det, så smut forbi en af læseklubberne på dit lokale bibliotek og tæl efter. Jeg forærer dig et signeret eksemplar af samtlige mine bøger, hvis du kan tælle mere end to mand i sådan en flok, for kvinder er altdominerende i læseklubber. Men hvorfor er de det? Er mænd er utrygge ved at snakke om følelser, når der er kvinde i nærheden, fordi vi stadig slæber rundt på en forestilling om, at det er umandigt? Eller er det fordi mænd simpelthen ikke bryder sig om det sociale aspekt af en læseklub og foretrækker at læse i fred?
Eneste undtagelse til reglen om den kvindedominerede læsekreds er læseklubberne for mænd, der er blevet mere almindelige. Det er bibliotekerne, der kører dem, og de ser ud til at være ret succesfulde. Jeg går selv i en læsekreds med det skønne navn Herreklubben (så kan man føle sig som en gentleman). Vi er 10-15 mand, der mødes én gang hver måned og snakker om en roman, vi alle har læst. Det er fantastisk! Jeg kan varmt anbefale det til alle mænd. Vi læser kun romaner skrevet af mænd, så det er så ude af trit med de moderne trends, som det kan være. Heldigvis er det vores to kvindelige bibliotekarer, der har fundet på det koncept, og de er også værter for mødet, så vi andre ikke skal føle bondeanger over at være den hvide mands klub, og tak for det.

Men på trods af de fine tiltag med mandelæseklubber må vi konstatere, at kvinder læser langt mere end mænd, især skønlitteratur. Vi må også konstatere, at vi ikke forstår hvorfor. Har du et bud på det, må du endelig lade mig det vide, for jeg fatter det ikke. På trods af mit køn ville jeg meget nødigt leve et liv uden romanernes fantastiske verdner.
Be First to Comment