Skip to content

Foredrag


Foredrag om mandens største udfordring – overgangen fra traditionel til moderne mand

Foredraget er lavet på baggrund af interviews med mandeterapeuter, og det kredser om vor tids største udfordring for manden: overgangen fra traditionel til moderne mand. Det er en transformation, der mislykkedes for mange og er medvirkende til, at mænd er voldsomt overrepræsenteret i statistikkerne om afhængighed, ensomhed, ufrivillig barnløshed, dårlig uddannelse, dårligt helbred og selvmord. Jeg eksemplificerer problematikken ved at tage udgangspunkt i min egen udvikling som mand kontra min afdøde fars, der udmærket afspejler årsagerne til mandens store problemer.

”Hele lokalet oplystes som med en kraftig mental spot, der gjorde det muligt for lytterne at se, at de alle er eller højest sandsynlig kender en moderne mand, der enten er i krise eller måske godt på vej ind i en sådan. Det fik tankerne på arbejde, og manges opfattelse ændredes fra at være fokuseret på ”de andre” og over til at se sin egen sfære efter i sømmene.
Et virkelig interessant og tankevækkende oplæg.”


– Dorthe Ilsfort, formand for Parkinsonforeningens Vestsjællandskreds

Foredraget er et udspring af min roman, Tabernes Atlantis, der udkom i efteråret 2021 og fik følgende ord med på vejen fra terapeuter, der arbejder med mænd i krise:


“Jeg læste Tabernes Atlantis i ét stræk. Det er en vild – og vigtig – roman. Der er en indsigt og en smerte i historien under historien som taler til noget dybt inde i mange mænd i det 21 århundrede.“

– Mandeterapeut Tomas Friis


“Tabernes Atlantis er et velskrevet, sjældent og tankevækkende indblik i en mands sind under en krise. Benjamin Lamberth har skrevet en bog, du ikke kan lægge fra dig, og en historie, der sætter blivende aftryk. Fortællingen om den moderne mand Thomas, der kæmper på øen Saltholm, såvel med sit eget sind som med tyren, er beskrevet så levende, at jeg håber på, at den bliver filmatiseret. Læs bogen, hvis du er nysgerrig på indersiden af den moderne mand i krise. Den rørte mig til tårer!”

– Metakognitiv coach Charlotte Hyldgaard


“Tabernes Atlantis er en gribende roman om den moderne mand i krise. Vanvittig spændende og fantastisk formuleret, jeg så de vildeste billeder for mine øjne og følte den isnende kulde og angst, der beskrives i bogen side efter side.”

– Kognitiv Terapeut Kisser Lehnert


I bibliotekernes materialevurdering af romanen lød vurderingen:
“En meget fascinerende, modig og tankevækkende roman. Det lykkedes fornemt for forfatteren at skildre hovedpersonen Thomas’ komplette sammenbrud og efterfølgende genopbygning.
Det har dybde og ægthed. “

Varighed: ca. 1 time. + tid til spørgsmål
Pris: 2.000 kr.

Romanforedrag om algoritmer og kunstig intelligens

En rejse gennem den digitale slagmark

“Benjamin lagde med udgangspunkt i sin thriller ”Datahelten” meget fint op til debat om datasikkerhed, brug af sociale medier, algoritmers store betydning og risikoen for et overvågningssamfund ved et arrangement på Holbæk Bibliotek. Han beskrev med stort overblik de mange dilemmaer, vi står i som borgere, og betydningen af vores personlige valg.
Det blev en rigtig god aften, hvor tilhørerne bidrog aktivt til en væsentlig diskussion og jeg er sikker på at alle gik lidt klogere hjem med meget at tænke over. 
Jeg kan på det varmeste anbefale andre at invitere Benjamin Lamberth på besøg.”

 
– Birgitte Haag Jespersen, Holbæk Bibliotekerne

Et tankevækkende foredrag om de sociale mediers skyggesider.

Kom med på en tur gennem den globale digitale slagmark, hvor IT-giganterne slås om vores opmærksomhed og information med alle midler med grusomme konsekvenser for almindelige mennesker, der kommer i klemme i datakrigen.
Foredraget kredser om, hvordan vi bliver overvåget, bestjålet og manipuleret på sociale medier og giver inspiration til en større bevidsthed om vores tilstedeværelse online.
Det giver stof til eftertanke om, hvorvidt det er os, der bruger sociale medier eller det er de sociale medier, der bruger os.

Varighed: ca. 1 time. + tid til spørgsmål
Pris: 2.000 kr.

”Vi har haft besøg af Benjamin, som veloplagt fortalte om sin bog Datahelten – uden at spoile handlingen, vel at mærke.
Han er meget aktuel med sin analyse af den måde vi påvirkes af data og sociale medier – både bevidst og ubevidst.
Med stor indsigt fortæller han om hvor meget indflydelse og indvirkning vores omgang med sociale medier og nettet har på vores liv, vores evne til at involvere os socialt, og vores evne til at fordybe os.
Han leverer et tankevækkende foredrag, som giver lyst til at vide mere og ikke mindst læse romanen Datahelten, om en fars analoge modstand mod giganterne.”

– Bibliotekar Anette Rasmussen, Odsherred Bibliotek

Send forespørgsel om foredrag: