Forfatterhelte

Over mit skrivebord hænger der tre forfattere i guldrammer. De er mine helte. Jeg ser op til dem alle tre, men af vidt forskellige årsager.

Stephen King

Der er noget ved Stephen Kings skrivestil, der altid har fascineret mig. Uanset genre, om det er hans gys, fantasy eller mere actionprægede historier som “Den løbende mand,” så mærker man hans sprudlende fortælleglæde. Den brænder igennem i teksten, og man fornemmer, at der har været julelys i hans øjne, da han skrev. Om man kan lide hr Kings bøger eller ej, så er han en forfatter, man kan mærke. Historien er ikke fortænkt, og sproget flyder fra en begejstret historiefortæller. Stephen Kings skrivemetode er ”discovery writing,” hvor man skriver historien frem uden at have planlagt et plot på forhånd. Den metode har bestemt sine ulemper, men plejer at give dejligt levende tekster, og det gør den bestemt også hos King.

At Stephen King nyder at fortælle historier, kan der ikke være tvivl om, når man ser på hans omfattende litterære CV, der rummer 62 romaner og desuden noveller og filmmanuskripter. Den skriveglæde er gennem tiden smittet af på mig, når jeg har skrevet mine romaner. Stephen King udtalte engang i et interview, at han skrev hver eneste dag, undtagen juleaften. Senere indrømmede han, at det bare var noget han havde sagt for at gøre sig interessant. I virkeligheden skrev han hver dag. Det gør jeg også, inspireret af Kongen, og derfor er han min første forfatterhelt.

Niels E. Nielsen

I den lille landsby Sigerslev på Stevns boede en forfatter. Han hed Niels, men beboerne i den lille landsby kaldte ham bare Forfatteren. Det siges, at hvis man larmede med en græsslåmaskine eller en højlydt radio, så kom han farende op ad gaden og bad om skrivero.

Niels E. Nielsens omgivelser bestod af den søvnige landsby, hvor livet var langsomt og udramatisk, men når han satte sig ved skrivemaskinen, drømte han sig til fremmede galakser, udkæmpede verdenskrige og fantaserede sig til eksotiske verdner uendeligt langt fra det rolige landsbyliv. Derfor blev han også kaldt Troldmanden fra Sigerslev. Han skrev 33 science fiction romaner, hvoraf en hel del af dem handler om klimakrise og manglende biodiversitet. Bortset fra det lidt bedagede sprog er de stadig overraskende aktuelle og vedkommende.

Niels E. Nielsen var en drømmer, der boede et stille liv i en lille landsby, hvor han skrev om menneskehedens fremtid og planetens skæbne. Han levede i det små, men drømte enormt. Derfor er han min anden skrivehelt.

Knud Romer

Da jeg havde skrevet manuskriptet til min første roman, Datahelten, kom jeg ind i en frustrerende periode, hvor jeg ikke syntes, jeg lykkedes med min skrivning. Efter et forfatterforedrag med Knud Romer fik vi en rigtig god snak om bogbranchen og de præmisser, der driver bogmarkedet. Den samtale hjalp mig meget, og da jeg kom hjem med Knuds bog, “Den der blinker er bange for døden,” så jeg, at han havde signeret den med ordene: “Dem der giver op, er tabere.”

Jeg knoklede videre med min skrivning, optændt af Knuds ord. Inden længe fik jeg min første forlagskontrakt, og da Datahelten udkom, sendte jeg Knud Romer et eksemplar, som jeg havde signeret med ordene:

“Dem der bliver ved, er vindere.”

Jeg skylder Knud stor tak for hans hjælp, og det er den ene grund til, at han er blandt mine forfatterhelte. Den anden har at gøre med en historie, han fortalte ved foredraget den aften, hvor han signerede bogen til mig. Knud havde længe forsøgt at blive udgivet, og da hans mor døde, tog han hendes overskydende morfin med hjem. Han skrev et manuskript og lovede sig selv, at blev det ikke udgivet, ville han tage livet af sig med morfinen. Den historie gjorde et stort indtryk på mig. Ikke fordi jeg nogensinde har haft den slags tanker, men fordi jeg blev dybt fascineret af den dedikation til skrivning, historien var udtryk for. For Knud var det alt eller intet, og han turde satse hele butikken på sine historier. Heldigvis blev manuskriptet udgivet, det var for øvrigt “Den der blinker er bange for døden.”

De er mine forfatterhelte. Alle tre fantastiske på hver deres måde, og hver især inspirerer de mig dagligt fra deres guldrammer over mit skrivebord.

Kongen der skriver hver eneste dag.

Troldmanden der turde drømme stort.

Knud der satsede alt.